tirsdag den 23. april 2013

Jackie.





Jeg samler for mange billeder før jeg får lavet indlæg. Det betyder at jeg har flere i kog, og efter at have gået dem igennem er det gået op for mig, at jeg er trådt blindt ind i en mindre "Kennedy-obsession". Jeg er også lige så langsomt ved at arbejde mig ned igennem Netflix' udvalg af film omhandlende emnet.

Jacqueline Kennedy Onassis er interessant både som menneske og som stilikon. 1960'erne var en gennemført tid, og jeg ville nogle gange ønske at man stadig kunne være hausfrau iført silke og perler. Det må man jo ikke rigtig sige - i dag skal vi alle have ambitioner og vores plads er bestemt ikke hos manden men midt i selvrealiseringens øje. Det skal man heller ikke tage for givet.
Det overraskede mig at Jaqueline Kennedy, på båndede interviews efter hendes første mands død, giver udtryk for at have et meget gammeldags kvindesyn og så en vigtighed i, af og til, at tie stille og se pæn ud. I hendes efterfølgende år sker der som bekendt en masse ting og en udvikling som sikkert har skubbet ved hendes idealer. Men hun vidste altid hvordan man så upåklagelig ud.

Ingen kommentarer: